Larsen og Jensen Teknik

Kvalitets Fordelerrørsfixtur fra Ferrotech – Din Partner i Jylland – Danmark

Larsen og Jensen Teknik

Kvalitets Fordelerrørsfixtur fra Ferrotech – Din Partner i Jylland – Danmark

Fordelerrørsfixtur fra Larsen og Jensen Teknik gør livet lettere for VVS-montøren

Et nyt fordelerrørsfixtur gør livet lettere for de danske VVS-montører, der kan se frem til en lettere arbejdsgang, glade kunder og en overskuelig og professionelt udseende installation. Det er Larsen og Jensen Teknik i Nibe, der står for produktionen af de nye fixturer – og her kan de købes af interesserede grossister. Når der skal installeres gulvvarme, er der rigtig mange slanger at holde styr på. Det kan give selv en erfaren VVS-montør sved på panden, men med et fordelerrørsfixtur fra Larsen og Jensen Teknik, er det muligt at spare både tid og besvær – og så får man ovenikøbet et flot og overskueligt resultat, der passer lige ind i et 60’er-skab.

Fire varianter

Fixturet fås i tre forskellige varianter med to, tre eller fire grene, og derudover er der også mulighed for at tilkøbe et gaffelbeslag eller et beslagkit for færdig blandesløjfe. Gaffelbeslaget gør det for eksempel muligt at montere gulvvarmesystemer, før soklen er på plads.

„Vores fordelerrørsfixtur gør monteringen af fordelerrørene pæn og overskuelig, og det er noget, der gør kunderne glade,“ fortæller Per Jensen fra Larsen og Jensen Teknik, der også lægger vægt på, at fixturet er nemt at montere.

„De fleste montører vil spare flere timers arbejde, hvis de vælger at bruge et fordelerrørsfixtur, og det er så enkelt at gå til, at både lærlingen og mestrene kan klare opgaven,“ siger han.

Hvad kan vi tilbyde?

Se mere om hvad vi kan gøre for dig her.

Salg til grossister

Når man køber et fordelerrørsfixtur fra Larsen og Jensen Teknik, får man et komplet sæt bestående af en konsol, en topramme, en bundramme, bolte, dækpropper, universalclips og en pose til afdækning ved støbning, så man er klar til at gå i gang med det samme.

Larsen og Jensen Teknik sælger kun til engros, men efterhånden som efterspørgslen på fordelerrørsfixturerne er steget, er det muligt at købe dem ved flere forskellige grossister landet over.